Opsætning Opsætning

Forklaringer på grafiske udtryk

Udtryk
*Udtryk markeret med “*”
Forklaringfindes i denne ordbog.
1+0
4+0
4+4
4-farve
5-farve
Adobe
Beskæring / Bleed
Bestrøget / Coated
Bukkestreg
Bulk
CMYK
CTP
Digitaltryk
DPI
DTP
Falsning
Flex- / Limbind
Gramvægt
Hæftning / hæfteklammer
Illustrator
Indesign
Kachering
Keder
Lak
Linning
Løbegang
Offset
Omslåning
Opacitet
Pantone
Partiel-Lak
PDF
Perforering
Photoshop
PPI
Prima/Sekunda
Puljetryk
Raster
RGB
Samlehæfter
Sejlringe
Skæremærker
Slidsning
Stanseform
Stylpning
Top- og bundjern
Trykark
Ubestrøget
Udskydning
Udstansning / Stans


1+0

Betyder at der trykkes med én farve, på én side af trykarket.


4+0

Betyder at der trykkes med fire farver, på én side af trykarket.


4+4

Betyder at der trykkes med fire farver, på begge sider af arket.


4-farve

Betegnelse om en tryk-maskine, som kan trykke fire farver samtidigt – f.eks. CMYK


5-farve

Betegnelse om en tryk-maskine, som kan trykke 5 farver samtidigt – feks. CMYK + én pantonefarve.


Adobe

Er firmaet bag en lang række grafiske programmer.
Heriblandt, Indesign, Photo-shop, Illustrator m.fl.


Beskæring / Bleed

Er hvis man har en farve eller et billede som skal gå helt til kant af papiret. Da skal man lade det gå 3 mm ud over kanten af papiret, sådan at man har en lille margin, når papiret renskæres. Ellers risi-kerer man en hvid streg i kanten af papiret.


Bestrøget / Coated

Betyder at papiret er behandlet, så det fremhæver tryk-
billedet – fås både som mat eller blank – bestrøget papir er normalt tyndere (mindre bulk*) end ubestrøget papir.


Bukkestreg

Er en rille man påfører papiret som gør at det bukkes/falses pænt, uden at revne/sprække.


Bulk

Begrebet “bulk” er et udtryk for papirets “fylde” i forhold til vægten. Papir med en høj bulk er tykkere end den almindelige papirkvalitet med samme gramvægt.


CMYK

Er den farveskala, som de fleste offsettrykmaskiner benytter sig af.
C står for Cyan(blå),
M står for Magenta(rød),
Y står for Yellow(gul) og
K står for Keycolor(sort).
Ved at kombinere disse farver kan man fremstille næsten alle farvenuancer.


CTP

Betyder ”Computer To Plate”.
Det er en metode hvor man bruger et CTP-anlæg til fremstilling af trykplader, frem for at fremkalde film og lave montage, som man gjorde før i tiden. Langt de fleste trykkerier i dag, benytter denne teknologi.


Digitaltryk

Er et begreb hvor man digitalt, sender direkte ud til eks. en printer. Det er økonomisk i mindre oplag og er desuden betydeligt hurtigere.


DPI

Betyder ”dots per inch” og er betegnelsen for opløsningen på et billede, efter det er trykt eller printet.


DTP

Betyder ”DeskTop Publishing” – at fremstille grafisk arbejde ved skrivebordet.


Falsning

Den mekaniske proces, hvor papiret foldes.


Flex- / Limbind

Når man producerer kataloger og bøger, kan man vælge limbind som indbindingsform. Dette betyder at din tryksag får en flad limet ryg. Benyttes ofte til tryksager med mange sider.


Gramvægt

Papirets gramvægt er en betegnelse for gram pr. m2.


Hæftning / hæfteklammer

Det svarer lidt til at klipse papir sammen. Her klipser man bare maskinelt i ryggen af et hæfte.


Illustrator

Er et vektorbaseret tegneprogram fra Adobe.
Grundlæggende arbejdes der med objekter som defineres igennem deres omrids og bruges ofte til bl.a rentegning, logodesign m.m.


Indesign

Er et layoutprogram fra Adobe, som b.la. bruges til at kombinere tekst, billeder og andet grafik.


Kachering

Papiret betrækkes med et tyndt lag plastik – mat, blank eller soft touch, så det får et mere eksklusivt look – Se prøver under fanen:
Lak, kachering og præg


Keder

Er en båndkant som sys eller svejses i kanten af storformat-materialer, så de kan monteres i en skinne.


Lak

Efter tryk påføres en lag af lak, som kan give forskellige udtryk. Der findes mange forskellige typer lak. Vandlak, UV-lak, partiel-lak m.fl.
Se prøver under fanen:
Lak, kachering og præg


Linning

Er hvor man syr eller svejser en forstærkende kant på et banner, så det er mere slidstærkt i kanten hvor sejlringe er monteret.


Løbegang

Er når man bukker kanten af eks. et banner, så det danner et hulrum, som kan anvendes til at trække tovværk, træpind eller jern, til at fastgøre eller stabilisere banneret.


Offset

Trykmetode, hvor retvendte trykplader påføres farve, som overføres til en gummidug, som derefter overfører trykket til papiret.


Omslåning

En betegnelse for, hvordan trykarket vendes hvis man skal trykke på begge sider. Man tager fat i trykarkets ene side, og vender det om og trykker det samme igen.


Opacitet

Opacitet er et udtryk for papirets uigennemsigtighed.
Jo højere opacitet jo mindre kan man se af et eventuelt bagside-tryk.


Pantone

”Pantone Matching System” (PMS) er et farvesystem til tryk. Det er specialfarver, men det kan være alt lige fra almindelige farver til eks. neon, guld, sølv og metal-
farver, som ikke kan gengives i CMYK.


Partiel-Lak

Det er en metode til at påføre en tryksag lak, på bestemte områder af en side.
– Eksempelvis kan et logo på forsiden af et magasin, have en blank lak, hvor resten af siden fremstår mat.


PDF

Betyder ”Portable Document Format” og er et et universalt filformat.


Perforering

Skæring af små hakker i papiret, som muliggør afrivning uden at papiret flænses.


Photoshop

Er et program fra Adobe, som bl.a. bruges til billedbehandling og fremstilling af grafik.


PPI

Betyder ”pixels per inch” og er betegnelsen for opløsningen på et digitalt billede.


Prima/Sekunda

Er en trykmetode, hvor man trykker med fire trykplader på den ene side af trykarket(prima), og derefter vender det om og trykker med fire nye trykplader(sekunda).
Hvis man f.eks. skal trykke brevpapir i 4+0 farver, hedder det blot en prima, og har derfor naturligvis ikke et sekunda-trykark.


Puljetryk

Puljetryk er når man samler produkter som f.eks. visitkort, postkort m.m. på ét og samme trykark.


Raster

Raster er små prikker som ligger i et mønster og tilsammen danner et trykbillede.


RGB

Er ligesom CMYK, en farveskala, men som i stedet ofte bruges til bl.a. computer-skærme og fjernsyn.
RGB har et større farverum end CMYK og kan derfor typisk gengive farver kraftigere og mere skrigende.


Samlehæfter

Maskine, som samler falsede trykark og isætter hæfte–klammer, samt renskærer på 3 sider.


Sejlringe

Er plast- eller jernringe som sættes i kanten af eks. bannere, så det kan fastgøres til et ophæng eller stativ.


Skæremærker

Indikerer hvor man ønsker at tryksagen skal skæres. Det er egentlig bare en lille tynd streg som typisk er 3 mm lang og befinder sig 3 mm fra formatet. Programmer som eks. Indesign, Photoshop, og Illustrator kan tilføje disse, når man eksporterer til PDF.


Slidsning

Ved fremstilling af etiketter eller andet selvklæbende materiale, skæres ved hjælp af en stanseform eller skærehjul, halvt gennem papiret – dvs. normalt kun gennem selve etiketten eller bagpapiret.


Stanseform

En stanseform er normalt opbygget i krydsfiner, der udskæres ved hjælp af laser-teknik, og isættes metalklinger som enten kan bruges til, skær, halvt skær (slids) eller buk.


Stylpning

Er en trykmetode hvor man trykker det samme på begge sider af trykarket. Man tager fat i arkets top eller bund, og vender det om.


Top- og bundjern

Er når man lægger en jernstang ind i linningen* på storformat-materiale, så det hænger mere stabilt.


Trykark

Et trykark, er hele det stykke papir som trykmaskinen trykker på. Vi trykker ikke nødvendigvis A4 brevpapir på et stykke A4 papir. Vi samler typisk flere forskellige, eller har det samme flere gange ved siden af hinanden på et stort stykke papir, eks. 72 x 102 cm. Derefter skærer vi arket ud i en skæremaskine.


Ubestrøget

Papir som ikke er bestrøget, og derved ikke glat i over-
fladen. f.eks. brevpapir.


Udskydning

At lave en udskydning, betyder at man bestemmer hvordan trykket skal ligge på trykarket.


Udstansning / Stans

Ved hjælp af en stanseform, skæres, slidses og-/eller bukkes papiret – Derved kan man skabe en individuel udformning af tryksagen, ved f.eks. at udstanse et hul eller en profil.
 
Billigtryksag.dk
Copyright 2013, Billigtryksag.dk, P. O. Pedersens Vej 26, 8200 Aarhus, Danmark
Telefon: 86 32 30 33, E-mail: info@billigtryksag.dk, CVR-nummer: 21769908, Sitemap

 Pris:
 Afsendelse:

Bestil tryksagen

Gå direkte til bestilling af din tryksag.
Det er nemt og lynhurtigt. Vi yder altid
den bedste service til vores kunder.

Bestil tryksagen / send tilbud

Læg i kurven

Læg i indkøbskurven og handel videre
Når du er færdig med at bestille,
klik på indkøbskurv ikonet i toppen til højre.

Læg i indkøbskurven

Tillykke


Du er blevet udtrukket til et gavekort på 160,-

Svar på tre spørgsmål om Billigtryksag.dk via linket
og få gavekortet tilsendt med det samme. Du kan kun modtage ét gavekort

Få dit gavekort

Forlad siden